{"product_id":"daniel-bouju-cognac-2015-single-cask-f24-romhatten-cask-selection-14","title":"Daniel Bouju Cognac 2015 Single Cask F24 – Romhatten Cask Selection #14","description":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRomhatten Cask Selection #14 er en cognac.\u003c\/strong\u003e Og ikke en hvilken som helst cognac, men ét enkelt fad, tappet helt ufortyndet ved fadstyrke direkte fra kælderen hos en af Grande Champagnes mindste og mest egensindige familieproducenter: \u003cstrong\u003eDaniel Bouju\u003c\/strong\u003e.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er vores anden udgivelse i \u003cem\u003eExceptional Spirits\u003c\/em\u003e-serien efter Christian Drouin-calvadosen (#9), og jeg tør godt sige, at det er en af de mest usædvanlige flasker, vi nogensinde har frigivet. Der findes kun \u003cstrong\u003e204 nummererede flasker\u003c\/strong\u003e i hele verden.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eHvorfor er det så sjældent?\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eCognac er blending i sin reneste form. I næsten alle cognachuse sidder en kældermester (\u003cem\u003emaître de chai\u003c\/em\u003e), der blander hundredvis af brændevine fra forskellige år, marker og fade, så smagen er den samme fra flaske til flaske, år efter år. Ensartethed er dyden. En \u003cstrong\u003esingle cask\u003c\/strong\u003e er det stik modsatte: ét fad, ingen korrektioner og ingen blending. Det er fadets egen personlighed, på godt og ondt, og derfor tør næsten ingen at frigive den slags. Single cask-cognac er en sjældenhed, også i Frankrig.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLige så sjældent er det at se cognac ved \u003cstrong\u003efadstyrke\u003c\/strong\u003e. Langt det meste cognac fortyndes med vand ned til 40 % alkohol inden aftapning, ofte over flere år og med små doser ad gangen. På etiketten her står der \u003cem\u003ebrut de fût\u003c\/em\u003e, altså \"råt fra fadet\": ingen vand, intet pilleri, bare 55 % ren Grande Champagne, præcis som den kom ud af fadet.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSingle cask og fadstyrke på samme tid er en nål i en høstak. Det er præcis den slags flaske, Romhatten Cask Selection findes for.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eUdvalgt på stedet i Saint-Preuil\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eI maj 2026 tog jeg selv til Cognac på jagt efter den næste Romhatten Cask Selection. Jeg besøgte familien Bouju på deres gård i Saint-Preuil, midt i hjertet af Grande Champagne. Vi gik mellem vinstokkene, så det lille kobberalembik, hvor familien stadig selv destillerer hver vinter, og så gik vi ned i kælderen. Her trak vi fadprøver direkte fra fadene, nogle af dem helt op til 60 år gamle. Det var vildt. Bare vildt!\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eBlandt alle de fade var der ét, jeg ikke kunne slippe: \u003cstrong\u003efad F24\u003c\/strong\u003e. Det har ventet i kælderen siden 2015, og nu er det tappet på flaske til Romhatten og det danske publikum.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eFad F24: nyt, kraftigt ristet fransk eg\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eBrændevinen blev destilleret i december 2015 på druer fra familiens egne marker og hældt direkte på et \u003cstrong\u003ehelt nyt, kraftigt ristet fransk egetræsfad\u003c\/strong\u003e af Limousin-eg. Her har den ligget i næsten 11 år.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er usædvanligt. Normalt får cognac højst nogle måneder på nyt egetræ, inden den flyttes over på gamle, slidte fade, så træet ikke tager overhånd. F24 er blevet i det nye fad hele vejen, og det kan ses og smages. Farven er dyb mahogni, og profilen er mørk, dyb og frugttung, med en intensitet man sjældent møder i cognac. Det er ganske enkelt noget af det mest intense cognac, man kan opstøve.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eCOGNACENS TEKNISKE SPECIFIKATIONER:\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eType\u003c\/strong\u003e: Single Cask Cognac, Grande Champagne – Premier Cru de Cognac\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eProducent\u003c\/strong\u003e: Daniel Bouju (SARL Bouju Viticulteur), Saint-Preuil, Frankrig\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eDruer\u003c\/strong\u003e: Ugni Blanc fra familiens egne vinmarker i Grande Champagne\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eDestillering\u003c\/strong\u003e: Dobbeltdestilleret på Charentais-kobberalembik\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eFadet\u003c\/strong\u003e: Nyt, kraftigt ristet fransk egetræsfad (Limousin)\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eModning\u003c\/strong\u003e: Næsten 11 år i Bouju-familiens kælder\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eUnder modning\u003c\/strong\u003e: Ingen konsolidering – ét fad hele vejen\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eFadnummer\u003c\/strong\u003e: F24\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eAftapning\u003c\/strong\u003e: Ved fadstyrke (\u003cem\u003ebrut de fût\u003c\/em\u003e) i oktober 2026\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eAlkoholprocent\u003c\/strong\u003e: 55 % ABV\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eIndhold\u003c\/strong\u003e: 70 cL\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eUdvalgt af\u003c\/strong\u003e: Mads Heitmann fra Romhatten\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eTappet af\u003c\/strong\u003e: Daniel Bouju\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eAntal flasker\u003c\/strong\u003e: 204 nummererede flasker\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003ePris pr. flaske\u003c\/strong\u003e: 599,- ex. fragt\u003cbr\u003e\n\u003cstrong\u003eForhandles eksklusivt på\u003c\/strong\u003e: www.romhatten.shop\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eSådan smager den\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eI glasset står den dyb og mørk som mahogni, med tunge, langsomme gardiner langs glasset. Næsen er mørk frugt i lag på lag: svesker, overmodne blommer, figen og dadler, svøbt i mørk chokolade, espresso og ristet egetræ. Bagved gemmer sig kandiseret appelsinskal, vanilje og et strejf af lakrids og cedertræ.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI munden er den fyldig, olieret og intens. Mørke kirsebær, rosiner og sirup møder kakao og de kraftige ristede noter fra det nye fad. De 55 % bærer smagen frem uden at brænde. Eftersmagen er lang, varm og krydret, med nelliker, kanel, mørk karamel og en fin, tør tannin.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMit tip: smag den først ren, og giv den gerne et par minutter i glasset.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eDe store huse overfor den lille producent\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eNår de fleste tænker på cognac, tænker de på de store navne: Hennessy, Martell, Rémy Martin og Courvoisier. De fire huse står tilsammen for omkring ni ud af ti flasker cognac, der sælges i verden. De ejer kun en lille del af vinmarkerne selv og køber i stedet brændevin fra tusindvis af vinbønder i hele regionen. Det hele blandes til en ensartet husstil, fortyndes til 40 %, og loven tillader, at smag og farve justeres med karamel, sukker og \u003cem\u003eboisé\u003c\/em\u003e (et udtræk af egetræ). Resultatet er stabil og velkendt cognac, men også en cognac, hvor husets stil vejer tungere end marken, fadet og årgangen.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDaniel Bouju er det modsatte. Familien er \u003cem\u003ebouilleur de cru\u003c\/em\u003e, en vinbonde der selv destillerer: Druerne dyrkes på egne marker i Saint-Preuil, destilleres på gården, modnes i egen kælder og tappes på stedet. Familien har dyrket vin i Grande Champagne siden 1805. I generationer solgte de deres brændevin anonymt til de store huse, især Rémy Martin, før de i 1974 begyndte at tappe under eget navn. Siden 1994 har de udelukkende solgt deres egen cognac.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI dag laver Bouju omkring \u003cstrong\u003e50.000 flasker om året\u003c\/strong\u003e. Det er, hvad de store huse fylder på flaske på et par timer. Familien destillerer på bærmen (\u003cem\u003esur lies\u003c\/em\u003e) i et lille alembik, hvilket giver en fyldigere og mere olieret brændevin. De modner længe på nyt egetræ og tilsætter ikke karamel. Det er cognac med karakter frem for ensartethed, lidt ligesom forskellen på en standardrom fra en stor koncern og en single cask fra Hampden.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eMeget cognac for pengene\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eRomhatten Cask Selection #14 koster 599 kr. Det er ikke meget mere end en VSOP fra et af de store huse, og en VSOP er en blend med en minimumsalder på blot fire år, fortyndet til 40 %. En XO fra de samme huse, med en minimumsalder på ti år, koster typisk mere end det dobbelte.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eFor 599 kr. får du en cognac med næsten 11 år på fad, altså ældre end kravet til en XO. Den kommer fra ét enkelt fad fra Grande Champagne, den fineste af alle cognac-områderne, og er udvalgt på stedet og tappet i kun 204 flasker.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg så er den tappet ved fadstyrke. Ved 55 % er der næsten 40 % mere cognac i flasken end i en almindelig cognac på 40 %. Fortyndet til 40 % ville de 70 cL svare til næsten en hel liter. Det er ganske enkelt meget cognac for pengene.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eHvad er Grande Champagne?\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eCognac-regionen er inddelt i seks områder (\u003cem\u003ecrus\u003c\/em\u003e), og Grande Champagne er det fineste af dem, hvilket også er grunden til, at den kaldes \u003cem\u003ePremier Cru de Cognac\u003c\/em\u003e. Navnet har intet med boblerne fra Champagne at gøre. Det stammer fra det latinske \u003cem\u003ecampania\u003c\/em\u003e, de åbne kalkmarker. Den hvide, kridtagtige jord giver brændevin, der er fin, kompleks og ekstremt holdbar, men som kræver mange år på fad for at folde sig ud. Derfor er det netop i Grande Champagne, man finder de cognacer, der kan tåle så lang tid på nyt egetræ som F24.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eKun 204 flasker\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eDa cognacen kommer fra ét enkelt fad, findes der kun 204 nummererede flasker, og der kommer aldrig flere. Flaskerne sælges som altid efter først til mølle-princippet på romhatten.shop. Når de er væk, er de væk.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eExceptional Spirits – en ny dimension i Romhatten Cask Selection\u003c\/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eMed \u003cem\u003eExceptional Spirits\u003c\/em\u003e udvider vi Romhatten Cask Selection med ekstraordinær spiritus uden for romkategorien. Konceptet er det samme: I samarbejde med nogle af verdens bedste producenter udvælger og aftapper vi kun de mest exceptionelle fade. Flaskerne er lette at kende på det \"røde stempel\" over det klassiske Romhatten Cask Selection-logo. Udgivelserne bliver få, men ekstraordinære. Rommen har naturligvis stadig vores primære fokus.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e\u003cem\u003eDaniel Bouju 2015 Single Cask F24 – Romhatten Cask Selection #14. Én cognac, ét fad, 204 flasker. Santé!\u003c\/em\u003e\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Daniel Bouju","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":58882142634328,"sku":"RH-CS14","price":599.0,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0264\/3551\/8530\/files\/daniel-bouju-cognac-2015-romhatten-cask-selection-14.webp?v=1792587540","url":"https:\/\/romhatten.shop\/products\/daniel-bouju-cognac-2015-single-cask-f24-romhatten-cask-selection-14","provider":"Romhatten","version":"1.0","type":"link"}