
VI HENVISER TIL DENNE EKSTRA-SMAGNING d. 22. marts 2024 - klik her!
På Restaurant Kareten, Hollænderdybet 1, 2300 København.
Start kl. 19.00, fredag den 23. februar 2024 (varighed: ca. 2 timer).
Nu er det igen tid til en ordentlig omgang rom ved fadstyrke; en hel romsmagning kun med høje procenter, og masser af smag! Vi åbner nogle store og legendariske flasker fra Fiji, Guadeloupe, Guyana, Jamaica og Trinidad. Det her, er en af de smagninger du ikke vil gå glip af!
Vi gentager succesen fra 2020 og skruer op for tempoet, og inviterer igen til Fadstyrke & Fart over Feltet … version 2.0! Temaet er naturligvis ”fadstyrkerom”, hvilket refererer til fraværet af tilsat vand efter modningen af rommen, hvorfor alle rom på smagningen indeholder mere alkohol end normalt, og samtidig også en meget høj koncentration af smag. Det bliver selvsagt en avanceret romsmagning.
Rommen der serveres på denne smagning, stammer fra mange forskellige steder i verden men har én ting til fælles; POWER. Vi skal både omkring de spansk-, fransk- og engelskstilet romtyper, samt enkeltfadsaftapninger og ’blends’ på tværs af landegrænser.
Foredragsholder og forfatter, Mads Heitmann, vil under smagningen fortælle om produktionen, historien og smagen på de enkelte aftapninger. Undervejs vil der naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål.
Program for smagning – hver deltager får serveret 2 cL af følgende flasker:
-
Izalco 15 Years Old Cask Strength Rum 55,3 %
Et fadstyrkeblend af melssebaseret rom fra forskellige mellemamerikanske lande, modnet i ex-bourbonfade. Fed, cremet og sødmefuld råstyrke! | Pris: 599 kr. -
Compagnie des Indes 2004 Fiji South Pacific 11 Years 66,8 Cask SF15
Fra Fiji, i det enorme Stillehav, skal vi smage en 11 år gammel pot still-rom fra destilleriet South Pacific. Charmerende og fyrig rom på hele 66,8 % alkohol. | Pris: 949 kr. -
Karukera Rhum Agricole L'Expression Brut de Fût 2020 61,8 %
Sprængfarlig rhum agricole fra øgruppen Guadeloupe og destilleriet Longueteau, modnet på nyt fransk egetræ samt fade tidligere brugt til modning af cognac. | Pris: 749 kr. -
Plantation Rum Guyana 17 Years Ancestral Cask 56,3 %
Old school Plantation Rum tappet i 2016 fra Uitvlugt Distillery i Guyana. Slutmodnet på cognac-tønder som tidligere har indeholdt meget, meget gammel cognac, helt op imod 70 år. | Pris: 1999 kr. -
Black Tot Master Blender's Reserve 2023 54,5 %
Et bredspektret blend af rom fra Guyana, Jamaica, Trinidad, Grenada og Barbados, og op til 31 år gammel. I alt 19 forskellige elementer af rom er sammensat for at skabe dette monster af en aftapning. | 1499 kr. -
Habitation Velier Long Pond 2019 STCE 3 Years Old 60 %
Du finder 497 esters i dette unge drøn af en Jamaica-rom, fra den første årgang efter destilleriet brændte ned og måtte starte ”forfra”. | Pris: 799 kr. -
Compagnie des Indes 1998 Guadeloupe 18 Years 55,1 % Cask GMB57
Himmelråbende dejlige, og oversete dråber fra Guadeloupe tappet i 2016. Intet mindre end fantastisk rom, og en af mine all-time personlige favoritter! | Pris: 1499 kr. -
Compagnie des Indes 2008 Ten Cane Distillery 13 Years 60,7 %
Fra det lukkede destilleri Ten Cane, dykker vi ned i en hysterisklækker cognac-modnet rom, modnet otte år i troperne og yderligere fire år i Europa. Skønne og unikke dråber! | Pris: 1649 kr.
Billetpris pr. deltager: kun 445 kr.
Flaskerne vi åbner på aftenen, har en samlet værdi på næsten 10.000 kr., så kom og vær med til at smage på nogle unikke og enestående dråber. Vi ser frem til at se jer, til en fantastisk velsmagende dag i de høje procenters tegn!
Vigtig information vedr. billetkøb:
- Din ordrebekræftelse er din billet – vi sender ikke en fysiske billet!
- Pengene trækkes umiddelbart efter dit billetkøb.
- Køb af billetter er ikke omfattet af fortrydelsesretten i henhold til "loven om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a"
Sulten inden romsmagningen?
Du kan med fordel spise på Kareten inden smagningen begynder. Her er menuerne du kan vælge ml.:
1. Steak af oksefilet m/ sc. bearnaise, kr. 279,-
2. Wienerschnitzel m/ tilbehør, kr. 279,-
3. Bagt laks m/ sc. hollandaise, kr. 279,-
Maden skal forudbestilles på mail: info@kareten.dk