Romsmagning med Don Q Rum (ODENSE - 5. NOV)

Romsmagning med Don Q Rum (ODENSE - 5. NOV)

Normalpris
300,00 kr
Udsalgspris
300,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms.

Tid: Lørdag den 5. november kl. 13.00 – varighed ca. 2 timer
Sted: Teater 95b, Vestergade 95B, 5000 Odense
Vigtig info: Læs nederst på denne side

Vi er glade for at kunne invitere på smagning med rommen fra Don Q - et relativt nyt rommærke i Danmark. Selvom rommen fra Don Q først gjorde sit indtog på det danske marked tilbage i 2021, så er det et af de ældste destilleri-rommærker i verden, og dateres helt tilbage til 1934. Rommen produceres på Puerto Rico i Caribien af familien Serrallés, som har lavet rom på øen siden 1865.

Destilería Serrallés producerer rom i den lettere stil og uden brug af tilsætningsstoffer eller sukker. Don Q er derfor en naturlig sødmefuld rom som kommer i forskellige udgaver. Disse varierer i alder, destillattype og fadbrug. Don Q er en af de bedste romproducenter i den ’spanske stil’, og samtidig en af de største romproducenter i hele Caribien med en lagerbeholdning på over 100.000 tønder.

Under smagningen vil Mads Heitmann fra Romhatten afvikle et foredrag som tager deltagerne igennem de forskellige aftapninger, fortælle alt om rommen, produktionen og husets historie. Der smages på syv aftapninger i serien.

SÅDAN SER PROGRAMMET UD:

  1. Don Q Puerto Rican Gold Rum 40 %
    - En blanding af rom som er modnet mellem et og fem år
  2. Don Q Reserva Añejo 7 Años Puerto Rican Rum 40 %
    - Den spritnye 7-års-rom modnet i amerikansk hvideg
  3. Don Q Puerto Rican Rum Finished in Vermouth Casks 40 %
    - En 4-6 år gammel rom med modning i vermouth-tønder
  4. Don Q Puerto Rican Rum Finished in Sherry Casks 41 %
    - En 5-8 år gammel rom med modning i oloroso sherry-tønder
  5. Don Q Gran Reserva Añejo X.O Rum 40 %
    - 9-12 år gammel rom som derudover indeholder over 50 år gammel solera-rom
  6. Don Q Puerto Rican Spiced 45 %
    - Prisbelønnet krydderrom med masser af karakter
  7. Don Q 151 Puerto Rican Rum 75,5 %
    - En tre år gammel ’overproof rum’ fyldt med smag

Prisen for deltagelse; 300 kr. pr. person

Smagningen tager ca. 2 timer, og efterfølgende har man som deltager mulighed for at købe de prøvemagte flasker. Vi glæder os til at se jer til et par hyggelige og velsmagende timer på Teater 95b i Odense.

Vigtig information vedr. billetkøb:

  • Billetten sendes ikke med posten, men din ordrebekræftelse er derimod din billet, og sendes via mail!
  • Husk at købe billet til den rigtige smagning, da vi afvikler flere smagninger af denne type.
  • Pengene trækkes umiddelbart efter dit billetkøb.
  • Køb af billetter er ikke omfattet af fortrydelsesretten i henhold til "loven om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a".