Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits
Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits
Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits
Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits
Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits
Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits
Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits

Christian Drouin Calvados 2014 Long Pond Rum Finish Romhatten Cask Selection #9 Exceptional Spirits

Normalpris
695,00 kr
Udsalgspris
695,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

OBS: IKKE UDSOLGT - salget åbner lørdag den 5. juli kl. 10.00. 

På en inspirerende sommerdag i 2024, under et besøg hos det ikoniske destilleri Christian Drouin Calvados i Normandiet, opstod en idé, der skulle føre Romhatten Cask Selection i en ny og spændende retning.

Hvorfor kun nøjes med rom, når verden byder på så mange exceptionelle spiritusoplevelser? Resultatet er nu klart: Romhattens første udgivelse uden for romkategorien – og hvilken debut! Vi præsenterer med stolthed en helt særlig brandy, der taler direkte til ethvert passioneret spiritushjerte – endda med et lille rom-twist.

Romhatten Cask Selection #9 er en næsten 11 år gammel enkeltfadsaftapning af Calvados Pays d’Auge, skabt 100 % på æbler og destilleret på pot still. Denne Calvados er tappet ved en harmonisk fadstyrke på 51,3 % og har gennemgået en unik afsluttende modning på et tidligere brugt romfad fra det berømte Long Pond-destilleri i Jamaica, kendt for sin high ester rum.

Fadet blev udvalgt under en besigtigelse af Christian Drouins modningsfaciliteter og repræsenterer, efter vores mening, det ypperste inden for Calvados og fransk spiritustradition.

Kun 120 flasker er tappet, hvilket gør denne enkeltfadsaftapning både eksklusiv og eftertragtet – et must for samlere og feinschmeckere, og som skabt til dig, der elsker rom, men også lader dig fascinere af anden spiritus. Naturligvis uden tilsætning af sukker, farve og vand.

Og hvordan smager det? Himmelsk! Forestil dig æblecrumble indsvøbt i ananas-vaniljecreme med en god sjat modnet rom på toppen.

TEKNISKE DETALJER:

Type: Pure Single Calvados Pays d’Auge
Destilleri:
Christian Drouin Calvados, Trouville, Frankrig
Fermentering:
Spontan gæring på mosten af lokalt dyrkede æbler fra destilleriets egne plantager
Destillation:
Batch-destilleret i Charentais kobber pot still, 2014
Fad:
Brugt Calvados-fad af fransk egetræ og efterfølgende 17 måneder på et 200-liters amerikansk bourbonfad, tidligere anvendt til modning af high ester rum fra Long Pond
Lagring:
Næsten 11 år i Christian Drouins kælder
Efterbehandling:
Ingen konsolidering under modningen
Aftapning:
Ved fadstyrke i januar 2025
Alkoholprocent:
51,3 % ABV
Indhold:
70 cL
Udvalgt af:
Mads Heitmann, Romhatten
Tappet af:
Christian Drouin
Antal flasker:
120 stk.
Pris:
695,- ekskl. fragt
Eksklusivt til salg på:
www.romhatten.shop

SÅDAN SMAGER DEN

I glasset danser denne Calvados med gyldne ravnuancer og en olieret viskositet — født af modne normanniske æbler og forædlet i et brugt romfad. Næsen åbner med et duftbillede, der både er velkendt og eksotisk: først et blidt pust af bagt æble – som æblecrumble med sprødt smørdække og et strejf af kanel – der smelter sammen med fedmefuld vaniljecreme.

Under det hjemlige gemmer sig noget dybere og vildere: noter af solmoden ananas og overmodne tropiske frugter løfter sig op over de velkendte æblenoter. Mellem lagene finder man karamel med en let brændt kant. Yderst tillokkende og komplekst.

Smagen folder sig blødt ud, og æblet dominerer – nu mørkere og mere koncentreret, bagt, næsten kandiseret – i selskab med sød frugtkage og mørk romrosin. Langt inde i afslutningen træder de frugtige og bløde romestere frem som et ekko af fadets vilde fortid.

En æblebrændevin, der balancerer det rustikke og det raffinerede.

Exceptional Spirits – en ny dimension i Romhatten Cask Selection

Med en stigende kærlighed til spiritus udenfor romkategorien har vi udvidet den populære Romhatten Cask Selection-serie. Med ”Exceptional Spirits”, som samler ekstraordinære spiritustyper fra hele verden, forbliver konceptet det samme: I samarbejde med nogle af verdens bedste spiritusproducenter udvælger og aftapper vi kun de mest exceptionelle fade.

Flaskerne i Exceptional Spirits-serien er let genkendelige – de bærer det ”røde stempel” over det klassiske Romhatten Cask Selection-logo.

Du skal forvente at Exceptional Spirits-udgivelserne bliver få, men ekstraordinære! Rommen har naturligvis vores primære fokus…