Magnífica de Faria 2011 Romhatten Cask Selection #11
Magnífica de Faria 2011 Romhatten Cask Selection #11
Magnífica de Faria 2011 Romhatten Cask Selection #11

Magnífica de Faria 2011 Romhatten Cask Selection #11

Normalpris
1.895,00 kr
Udsalgspris
1.895,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Velkommen til den mest limiteret udgivelse i RCS-seriens historie – kun 52 flasker til rådighed.

Tilbage i oktober 2024 havde jeg den store fornøjelse at besøge Magnífica de Faria i Brasilien - et lille romdestilleri ca. 3 timers kørsel nord for Rio de Janeiro. Under besøget udvalgte jeg to fade med den lokale romtypen ”cachaça”, som produceres på destilleriet! Og nu er fadene endelig landet i Danmark – et yngre fad fra 2014, og så dette ældre fad fra 2011.

Romhatten Cask Selection #11 er en exceptionel og ultra-stærkt limiteret single estate cask strength aguardente de cana, som naturligvis er baseret på frisk sukkerrørssaft, og efterfølgende modnet i 13 år på et brugt amerikansk egetræsfad. Under modningen er tønden blevet opbevaret på det højeste punkt i Magnífica-lageret, helt oppe under taget på lagerbygningen. De forhøjede temperaturer og den lave luftfugtighed netop hér, har efterladt sølle 52 flasker i det ellers 200-liter-store fad. De tørre omgivelser og den intense varme har resulteret i en forøgelse af den alkoholiske fadstyrke, som efter 13 år er landet på hæsblæsende 51,5 % alkohol! Og ja, samtidig har forholdene skabt et monster af en rom. Alkoholprocenten overstiger sågar det tilladte indenfor cachaça-kategorien, og samtidig Magnífica’s normale destillationsstyrke. Alkoholprocenten er altså STEGET under modningen, hvilket kun sker når forholdene er helt, helt rigtige – et yderst sjældent fænomen.

Med en årlig angel’s share på omkring 14 %, hvilket er over dobbelt så meget som normalt, er dette noget af det mest intense og sammenkogte der findes. Over 80 % af tøndens indhold er forsvundet på 13 år! Intet mindre end en exceptionel bouillon-terning af en rom…

ROMMENS TEKNISKE SPECIFIKATIONER:

Romtype: Pure Single Estate Aguardente de Cana
Oprindelse: Magnífica de Faria, Brasilien
Fermentering: Frisk sukkerrørssaft af sukkerrør fra egen plantage
Destillering: Tredobbelte pot still i 2011
Fadet: Brugt 200 L amerikansk egetræsfad
Modning: 13 år i troperne – med 14 % angel’s share årligt
Under modning: Ingen konsolidering af tønder
Aftapning: Ved fadstyrke i 2024
Alkoholprocent: 51,5 % ABV
Fadnummer: J65
Indhold: 70 cL
Udvalgt af: Mads Heitmann fra Romhatten
Tappet af: Magnífica de Faria
Antal flasker: 52
Forhandles eksklusivt på: www.romhatten.shop
Pris: 1895

Hvordan smager den?

Farven er mørk og dyster, og den glød, der fanges i glasset, lover en kraftig og koncentreret smagsoplevelse. Duften er overvældende fra første sekund – en fyldig bouquet af kondenseret cola, et væld af julekrydderier, et svagt strejf af værksted samt dyb karamel og sød vanilje. Smagen er et sandt brag, der eksploderer i munden og sender associationerne på spring: frisk mynte, en antydning af diesel, tunge men velafbalancerede egetræstoner og en elegant syrlighed fra de friske sukkerrør. Eftersmagen er kompleks og vedholdende, med sødmefulde frugtnoter, der vækker minder om syrlig ananas, saftig fersken og modne, danske blommer.

Smagskoncentrationen er enorm – det er som om, at man har presset to flasker rom ned i én og samme flaske! Sådan har du ALDRIG smagt brasiliansk rom før.

Aguardente de Cana?

Med 51,5 % alkohol har vi at gøre med lidt af en rouge-aftapning! Ifølge de brasilianske regler skal cachaça nemlig have en alkoholprocent mellem 38 % og 48 %. Men denne, Romhatten Cask Selection #11, ligger som bekendt over 48 %, og burde derfor i princippet kaldes "Aguardente de Cana" og ikke ”cachaça”. "Aguardente de Cana" er en bredere kategori i den brasilianske romindustri, som kan have en alkoholprocent på op til 54 %. Denne aftapning er derfor lidt af en rebel.

Magnifica har kun én enkelt gang tappet en single cask-udgave med mere end 48 % alkohol. I det tilfælde vedhæftede man et lille mærkat med en forklaring, men det har man altså ikke valgt at gøre i denne omgang. Det sker så utroligt sjældent, og der er derfor ikke en standardisering for hvad man gør, når det sker. Men nu ved du det!

Hvem er Magnífica de Faria?

Destilleriet Magnífica de Faria indkapsler historien om tradition, håndværk, fremtidsvision og kvalitet. I 1985 påbegyndte João Luiz de Faria rejsen henimod at producere noget af Brasiliens bedste sukkerrørsspiritus. Han etablerede et destilleri i midten af hans nyligt anskaffet ranch, 3-4 timer nord for Rio, og påbegyndte dyrkelsen af sukkerrør som senere blev raffineret til den fineste cachaça.

I dag er det João’s søn Raul som går forrest i produktionen af Magnífica de Faria. Med et tre-trins-opdelt pot-still-anlæg producerer Raul ca. 100.000 liter cachaça om året, hvilket er en meget lille produktion, men måske landets bedste. Deres cachaça er af virkelig høj kvalitet, og kan bide skeer med selv de allerbedste og mest ambitiøse caribiske romdestillerier. Jeg har skrevet en længere artikel om dem, som du kan læse her.