***OPDATERING DEN 22. NOVEMBER 2020***
DET VAR EN SINDSSYG DAG I GÅR – aldrig har jeg set så mange flasker ryge så hurtigt!
Kl. 10.00 i går satte vi vores 10 års jubilæumsrom til salg, og nu næsten 24 timer efter, er de så godt som udsolgt (kun 6 tilbage på shoppen). Det er vist meget godt, at vi har noget nyt i støbeskeen som meget snart bliver offentliggjort. Det involverer vanvittig rom, og så siger jeg ikke mere.
1000 tak til alle jer der købte en flaske i går - vi regner med at behandle de mange ordrer i løbet af dagen, så forsendelsen kan ske i starten/midten af næste uge. Du kan forvente levering inden weekenden i næste uge.
God søndag og tak!
***OPDATERING DEN 22. NOVEMBER 2020***
Mads Heitmann har udvalgt og tappet en unik rom i forbindelse med 10-årsjubilæumet for Romhatten.dk. Efter at have smagt mange forskellige romprøver igennem, så er valget faldet på en 11 år og syv måneder gammel rhum agricole lavet 100 % på sukkerrørsplanten Canne Bleue (det blå sukkerrør). Rhum agricole er en romtype, som vi er meget begejstret for, og denne aftapning lever op til alle vores forventninger til rhum agricole i topklasse! Rommen har en enestående smagsprofil hvor balancen mellem sukkerrøret og fadet er i perfekt harmoni.
Rommen er fed og cremet i næsen med meget tunge vaniljenoter. Den byder yderligere på noter af fersken, ananas og chokolade. Helt vanvittig fed næse! Smagen er åndssvagt fyldig og meget sødmefuld, og byder på nogle rigtig flotte syrlige frugtnoter. Alkoholfornemmelsen er enormt velintegreret på trods af næsten 60 % alkohol. Det er en enestående rom med utrolig meget karakter.
Der findes kun 335 flasker og disse sælges efter først til mølle-princippet. Flaskerne er nummereret og kommer i en flot trækasse.
Vol.: 57,8 % - 50 cL
Information om aftapningen:
Romtype:
Single Cask Rum
Cask Strength Rum
Single Traditional Cane Juice Rum
Agricole Rum
Oprindelse:
Martinique, Caribien
Destilleri:
Distillerie du Simon
Sukkerrørstype:
100 % Canne Bleue
Fermentering:
På friskpresset sukkerrørssaft
Destillering:
Vintage 2008 destilleret på et Single Creole Continuous Column Still ved ca. 70 % alkohol
Modning:
På Habitation Clément i lagerhallen ‘Chai George Louis’
Fadtype:
First fill ex-bourbon cask
Modningsperiode:
11 år og 7 måneder
Angel’s Share:
8 % årlig fordampning
Udvalgt af:
Mads Heitmann fra Romhatten.dk
Tappet af:
Rhum Clément
Alkoholprocent:
57,8
Antal flasker:
335
Forhandles eksklusivt på:
www.romhatten.shop
Vedr. forsendelse: Vi sender rommen med Post Nord til din nærmeste pakkeshop via Juuls Engros.